„Hack“ betyder at „ændre“ eller „forbedre“ noget fx. et produkt, så overskriften på denne artikel kunne omskrives til: „Ændre / forbedre dit liv i forbindelse med det gældende samfundssystem du lever i“. Det er hensigtsmæssigt at analysere egen livssituatuon i et givet samfundssystem, og dermed finde én vej for sig selv plus evt. familie, som giver bedst mening og størst mulig lykkefølelse. Det gælder både interesser, forbrug, indtjening og ikke mindst disponering over egen tid. Mennesker har forskellig livslængde, og ingen ved hvor megen tid den enkelte får tildelt her på jorden. Derfor er det velegnet til formålet at gøre sig nogle overvejelser om, hvor megen tid man vil anvende på at arbejde for at få råd til at forbruge og dermed mindre tid til sig selv, interesser, familie og venner. Det giver også god mening, at arbejde med noget som interesserer én, som måske også er eller kunne blive éns hobby, og dermed noget lettere at skulle stå op til på arbejdsdage.
Det er formålstjenligt, som beskrevet ovenfor, at tilpasse egen FIRE-rejse til det samfundssystem man lever i. I det danske velfærdssamfund findes mange forskellige skatter og afgifter, men også sociale goder og skattemæssige lempelser, som bør tages højde for, så der fås en mere retvisende beregning af egen FIRE-status eller -mål. Et forsøg på at tage højde for dansk kapital- og aktiebeskatning plus personfradrag kan ses i regnearket nedenfor, hvor der både er eksempler for enlige, ægtepar, med og uden arbejdsindkomst plus forskellige udtrækningsprocenter (årligt forbrug af formue): FIRE efter dansk skat. Dette kan kombineres med egenudviklet regneark, som passer til éns livssituation, investeringer og lignende; et eksempel herpå kunne være: PræPostFIRE for XX og til sidst anvende én af de utallige FIRE-kalkulatorer på nettet, fx.: Post-Retirement FIRE Calculator til at belyse egen FIRE-rejse. I sidstnævnte kan værdier indtastes i danske kroner og den gennemsnitlige skatteprocent (Average Income Tax Rate), der skal indtastes i FIRE-kalkulatoren, kan beregnes med dette regneark: Gennemsnitlig dansk skatteprocent.