Grundet ændring i demografien (sammensætning af befolkning) i den vestlige verden, må de folkevalgte reagere med reformer, som gør at befolkningerne lokkes eller tvinges til at blive længere på arbejdsmarkedet for at imødegå mangel på arbejdskraft. I Danmark har man gjort tiltag både for at få de unge borgere hurtigere ud på arbejdsmarkedet og samtidig tvinge / lokke den ældre del af befolkningen til et længere arbejdsliv. I de sidste 170 år har danskerne forøget den gennemsnitlige levealder med 40 år - først pga. indførsel af rindende vand (VVS), dernæst opfindelsen af penicillin og indenfor de seneste år rigtig god behandling af forhøjet blodtryk og følgerne heraf. Så derfor skal kommende generationer også arbejde meget længere for at holde vort velfærdssamfund finansieret, som det kendes i dag, da vor gennemsnitlige levealder sikkert fortsat vil stige i fremtiden.

Ønsket er, set fra de folkevalgtes side, at de unge skal tage færre længerevarende uddannelser og blive hurtigere færdig med deres uddannelsesforløb, så de dermed kommer tidligere ud på arbejdsmarkedet. Dette ønske er benævnt Fremdriftsreformen, som også indeholder beskæring af Statens Uddannelsesstøtte (SU), så de unge også økonomisk presses tidligere ud på arbejdsmarkedet.

Samtidig har man gradvist forringet efterlønnen, og fået hægtet udbetalingen af private og arbejdsmarkeds-pensioner på folkepensionen. Er ens pension oprettet før 1. maj 2007 kan udbetaling påbegyndes allerede som 60 årig, men er den derimod oprettet mellem 1. maj 2007 og 1. januar 2018 kan den først påbegyndes fem år før folkepensionsalder og efter 1. januar 2018 tre år før folkepensionsalder. Hver femte år måles middellevealderen i Danmark, og hvis denne er stigende, hvilket den har været de sidste mange år pga. sundere livsstil og bedre behandlingstilbud i det offentlige sundhedsvæsen, forøges folkepensionsalderen med ét år før denne træder i kraft for kommende generationer. Målet er, at danske borgere er på folkepension i gennemsnit 14 år, da de offentlige finanser ellers ikke længere hænger sammen, hvis denne periode forøges.

FIRE-bevægelsen i USA er et resultat af finanskrisen - ”tilhører” de unge, der er mellem 20 & 40 år også kaldt Millennials-generationen el. Generation Y (why). Grunden til at bevægelsen også er blevet populær blandt yngre danskere, er pga. de store arbejdsmarkedsmæssige reformer, som beskrevet ovenover for at øge arbejdsstyrken på et trængt arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at unge danskere også sparer op i andre aktivklasser end pension, som i fremtiden er uvis hvornår sidstnævnte kan forbruges fra. Andre aktivklasser kunne være værdipapirer i åbne depoter, ejendomme el. lign., som ikke er pålagt restriktioner, hvornår disse kan forbruges.